Ikke mere brok.....tag ansvar


Opfylder du kvalifikationerne til dit drømmejob, men du kom ikke til samtale. Hvor mange gange har du søgt et job, hvor du sidder med den fornemmelse, at det her, det er bare lige mig. Udfordrende, spændende, fantastisk virksomhed og lige det job som du vil elske at stå op til, fyldt med energi hver morgen.

Du har så meget du kan bidrage med, men heller ikke denne gang blev du indbudt til samtale. Når du har oplevet det rigtig mange gange, så begynder tankerne at myldre rundt oppe i hovedet. Hvad kan grunden være til at jeg nu igen blev siet fra.

Var det igen min alder der gjorde udslaget? Nej selvfølgelig var det ikke det, selv om jeg er har rundet de 50 år. Der var bare nogle andre ansøgere der fagligt passede bedre ind. Hvordan kunne den tanke stejle mig igen, at min alder er en barriere i relation til min job ansøgning.

Jeg har talt med en del over 50 år, der alle sidder med den følelse, at deres alder bliver en stopklods til et nyt job. Men de gider ikke brokke sig, for hvad hjælper det. Kan de gøre noget ved det, at de er fyldt 50 eller for den sags skyld 60 år. Det gælder om at se positivt på mulighederne, da der er mange år endnu på arbejdsmarkedet. Det mener politikerne i hvert fald, da pensionsalderen jo øges til 68 hhv. 69 år inden så mange år.

Så når du arbejdsgiver, seach-bureau eller headhunter ser dig om efter kandidater, så tænk på, at selv den der er fyldt 60 eller 64 år, faktisk har mange gode år i sig endnu. Derfor brokker vi os ikke, men blot undre os over så mange bliver valgt fra når der skal besættes nye stillinger, os der er fyldt 50 år.

Alders algoritmen, som helt sikkert bliver brugt, sorterer dem på 50 og derover fra pr. automatik. I 90% af de virksomheder der benytter web ansøgning, skal alder eller fødselsdato oplyses. Man kan spørge sig selv, hvorfor det? Der er ingen der tør vedgå det, men rigtig mange af dem jeg har talt med der er jobsøgende og over 50 år, har den klare opfattelse, at de sorteres fra alene ud fra aldersalgoritmen. Hvordan kommer den aldersgruppe der er over 50 så i betragning? Skal man snyde med fødselsdatoen? Ja, hvorfor ikke, det kan jo ikke være en fejlindtastning.

Men en opfordring til alle jer der søger nye kollegaer, giv jer tid til at læse CV og ansøgning, selv om der kommer rigtig mange. Dem over 50 år har så meget at bidrage med i virksomheden af faglig viden, de er værdiskabende, vedholdende, viljestærke, vidensdelende, modenhed og kan være med til opretholde en sund social balance. Det er ikke så svært, hvis man først får det lært.

Det nytter ikke at brokke sig. Lev livet og se positivt på, at der på et tidspunkt nok findes det job, hvor du kan bidrage. Husk på, at arbejde kun er en del af din identitet og ikke hele din identitet som menneske. Så ikke mere brok.......tag ansvar for dit liv.

Kommentarer

Populære opslag