Flittige seniorer er guld værd for Danmark

Skriver DI Business som overskrift i en artikel den 6. februar 2019.
Vi hører fra politikere og virksomheder at de mangler kvalificeret arbejdskraft, hvorfor er der så mange seniorer der er ledige og som har svært ved at trænge igennem og komme i arbejde når de nu er guld værd.

Jeg har ikke adgang til statistikker omkring hvor mange Senior Hjerner der er ledige lige nu, men det er min overbevising, at der er for mange. Hvad er det så der gør, at virksomhederne ofte ser bort fra ansøgere der har rundet de 50, og ikke mindst dem der er 60+. Senest har vi jo kunnet følge KMD sagen, hvor der internt har været en politik om ikke at ansætte 35+, uden ledelsen havde sagt god for det. Det er jo forrykt!

Gennem mit netværk og ugentlige møder i Senior Erhverv, så er de fleste her af den overbevisning , at alderen er det grundlæggende problem, ikke vedkommendes kvalifikationer. Det er sværere for en 50+ at komme i betragtning end hvis vedkommende med de samme kvalifikationer var 30-50. Hvorfor er det så så svært for arbejdsgivere, at vælge disse personer til? I en artikel på DI Business den 6. februar 2019, så skriver Morten Granzau Nielsen følgende,

Vi får brug for alle ledige hænder og hoveder i de kommende år, så vi skal være meget opmærksomme på ikke at dømme nogen ude.Morten Granzau Nielsen, Økonomisk politisk chef

Hvad er det der gør, at en del seniorer ikke bliver valgt i forbindelse med nyansættelser. Det er et godt spørgsmål, men jeg håber ikke det skyldes datoen på dåbsattesten. Der er utroligt mange Senior Hjerner eller som benævnt i medierne, Det Grå guld, der er fantastiske medarbejdere og som sagtens kan arbejde mange år endnu.

Så hvad er det der skal til for at gøre opmærksom på sig selv som en Aktiv jobsøgende Senior Hjerne, så virksomhederne bliver interesseret i dig? Det handler om synlighed*. Jeg har selv, blandt andet meldt mig ind i Senior Erhverv og lige nu, også registreret mig i DetGraaGuld.nu, i håbet om at udvide mine chancer for at blive set af virksomheder der søger nye kollegaer, og dermed i sidste ende, at komme ud i arbejde igen.

Denne Senior Hjerne Blog er ikke en job annonce, men et opråb til alle virksomheder og det offentlige, for at få dem til seriøst at se på alle i "Det Grå Guld" som en værdifuld ressource og gevinst for virksomheden. Ved at ansætte seniorer, har virksomhederne og det offentlige mulighed for at få stabile, vidende og engagerede medarbejdere. De er lige så meget værd som unge ambitiøse fremadstormende kollegaer.

Senior Hjerne kan besidde så meget viden og erfaring, som du ikke finder hos yngre medarbejdere, og det en Senior Hjerne skal have eller forventer i løn kommer mange gange hjem allerede fra dag 1.

Som jeg tidligere har skrevet, så se på gevinsten kære arbejdsgiver ved at ansætte en Senior Hjerne, frem for risikoen for at vedkommende går på pension om 4-7 år.

Hvor er det fantastisk, at vi lever i et land hvor vi har mulighed for at have aktive seniorer på arbejdsmarkedet. Men indtil nu, så er det efter min mening kun blevet til politiker snak, og ikke handling ude i virksomhederne.




* Personligt er jeg eksempelvis at finde på følgende portaler og databaser
A-kassen
JobNet
JobIndex
Senior Erhverv
DetGraaGuld.nu
LinkedIn
Nexus-Interim.dk
Hartmanns.dk

Derudover har jeg denne blog og en podcast.
SeniorHjerner - blog Klik her
Senior Hjerner Pod Cast du kan høre på iTunes, Spotify, Breaker, Google Podcast m.fl.

Kommentarer

Populære opslag