In between jobs

I mit første indlæg lagde jeg op til at få sat fokus det at være 60+ i relation til tilknytningen til arbejdesmarkedet.

Lige nu handler det om at være eller ikke være som person når en arbejdsgiver lige pludselig ikke har brug for dig mere. Hvordan er det at blive skrottet og stå uden arbejde, når man er nået den alder hvor 60 er overskredet. At være over tres, betyder da ikke man er løbet på datoen. Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg selv er over 60, og pt. er uden arbejde efter 43 år på arbejdsmarkedet uden ledighed. Ikke noget jeg gik og spekulerede i skulle ske, men nu er det blevet sådan. Hvis du kigger på mit CV, så har jeg prøvet lidt af hvert. Først som udpræget økonom med en HD(R) i bagagen, og med 7 år på topposter som Økonomidirektør, iden jeg skiftede til den noget mere stressede IT branche med salg af ERP (SAP) implementering og konsulentopgaver i godt 10 år. Efter moden overvejelse, blev det stressende IT marked for meget, hvorefter jeg i godt 10 år prøvede det at være selvstændig. Resten af historien og kan læses af mit CV.

"In between Jobs"

At jeg nu står til rådighed, og er in between jobs i en sen alder, har jeg aldrig tænkt over skulle komme.  Jeg har altid set på mulighederne for at få et nyt arbejde med den faglige og praktiske baggrund jeg har opbygget gennem årene. Så det har aldrig været noget problem, men nu er jeg der hvor jeg står til rådighed for arbejdsmarkedet - "In Between Jobs". I stedet for at se alderen som en barrierer, ser jeg på muligheder for fremtiden. Jeg skal være på arbejdesmarkedet endnu 5-6 år, så kom bare an kære arbejdsgiver.

Skal det være ansættelse eller måske selvstændig freelance rådgiver?
Det spørgsmål har jeg endnu ikke besvaret for mig selv. Der er fordele ved at søge fastansættelse, men det kunne også være 100% selvstændig rådgiver igen, hvor friheden og risikoen går hånd i hånd.
I denne og senere indlæg på denne blog, vil jeg prøve at komme med nogle enkle råd til dig der er i samme situation som jeg er pt., med udgangspunkt i hvad jeg selv gør.

Har dit arbejde været din indentitet? Ja dit alt og eneste, hvor arbejdet har været vigtigere end alt andet i dit liv, så kan det være en stor udfordring at blive ledig. Hvad er der at stå op til? Hvad gør du nu, og hvordan klare du den økonomisk når du er på dagpenge? Spørgsmål der kan fylde rigtig meget, og kan påvirke dig psykisk. Det kan jeg godt forstå, men du er ikke mindre værd fordi du er blevet ledig. Du er lige meget værd som menneske, men dit selvbillede gør måske, at selvværdet får et gok nedad. Hvad tænker andre om dig, hvordan skal jeg få tiden til at gå, og hvad siger familien. Det betyder intet i forhold til hvem du er.
Så hvordan kommer du videre og kommer i arbejde igen. I stedet for ledig, så se dig selv som in between jobs. Hvad kan du gøre for at holde dig i gang indtil du igen er i arbejde, ud over det som du er forpligtet til i henhold til lovgivningen. Der er faktisk rigtig mange ting at tage fat på. Husk, arbejdet er ikke din identitet, men en del af dig.

"Hvordan kommer jeg igang"

For det første, så handler det for dig om at finde ud af hvad du kan og hvad du vil. Jeg kan anbefale dig, at lave lister med henholdsvis hvad du kan og hvad du vil. Du har sikkert lavet et CV, men det kan være det ikke rigtig indeholder det som afspejler hvad du kan. Jeg har set mange CV i min tid som leder og chef, og alt for mange får ikke det med som de aller helst vil fremhæve. Det kan være du har nogle hobbies eller fritidsinteresser som kan understøtte hvilken person du er, og som kan bruges i sammenhæng med den stilling du søger. Når du eksempelvis over et par uger har skrevet på din hvad kan jeg liste, så sammenhold den med dit CV, og foretag de ændringer og tilføjelser der måtte være som konsekvens af listen.

Hvad vil du gerne? Hvad er dit drømmejob og hvad er dit alternativ? Når du gennem arbejdet med listerne , har fået overblik over hvad det er du vil, så giv dig selv en opgave. Opgaven er, at skrive den jobannonce som beskriver dit drømmejob. Det er som regel det vanskeligste når du har været i arbejde i mere end 30 år. Bliver du fastholdt i hvad du har lavet fordi det giver dig tryghed, skal du i stedet frit se på mulighederne for hvad du alternativt kan arbejde med. Det kan jo være du altid har ønsket dig at lave noget andet end det som du faktisk har lavet. For mit eget vedkommende, så ville jeg som helt ung være filmfotograf. Det var ikke det mine forældre ønskede, for det var i deres øjne en meget usikker vej i livet. Så det blev noget så fjernt fra det som muligt. Men hvem siger jeg ikke kan gøre min drøm om at blive fotograf her 40 år senere. Jeg vil da ikke udelukke den mulighed.

"Se muligheder"

Hvor jeg selv havner henne har jeg endnu ikke afklaret, for jeg er fortsat i gang med mine lister. Hvad med dig? Jeg tror på, at når jeg

ved hvad man står for, og ved hvad et kommende job skal indeholde, så kommer det rigtige job også til mig. De findes derude, men det kræver også, at arbejdsgivere ser på 60+ som en seriøs mulig ressource, frem for at se på os som en medarbejder der snart skal på pension eller efterløn. Virksomhederne burde se på hvor megen viden og erfaring virksomheden kan få adgang til, ved at ansætte en 60+. De skal nok bidrage meget positivt i 3-7 år. Selv er jeg klar, er du kære virksomhed?

Sidder du inde med gode ideer til hvordan en 60+ in between jobs kan komme i arbejde, og få de sidste 3-7 år så skriv meget gerne i kommentarfeltet. Jeg fortsætte med flere indlæg, "so stay tuned".






Kommentarer

Populære opslag