Fortryder du noget i dit arbejdsliv........

Når man som jeg har nået de 60+ og er i en "in between job" situation, hvilke tanker går der så gennem dit hoved? Er det spørgsmål som, "hvorfor er jeg havnet i denne situation, og er der noget jeg kunne have gjort anderledes?".

Jeg har ikke svaret for dig, men jeg kan svare for mit eget vedkommende. Jeg har haft forskelligartede stillinger fra økonomidirektør i international virksomheder til salgansvarlig og selvstændig. Jeg har lært meget igennem tiden, og selv om jeg i visse tilfælde har skulle træffe et valg når jeg fik tilbudt to forskellige jobs samtidig, så er der intet jeg har fortrudt i de valg jeg har taget. For jeg kan jo ikke vide om det alternative var bedre, eller om det kunne udvikle sig til noget stort. Når jeg ser sådan på det, så hænger det nok sammen med, at mit job ikke har været og er min identitet. Det har været en del af mig på godt og ondt, men fortryde noget, det har jeg ikke. Problemet havde nok været større, hvis mit job er lig med min identitet. Jeg er jo hverken et bedre eller dårligere menneske, nu hvor jeg er jobsøgende. Jeg er mig, og står inde for alt hvad jeg har gjort, med god samvittighed. Det er det der tæller.

Jeg har haft en noget usædvanlig karrierer vej vil mange nok mene, men den har givet mig en enorm indsigt, faglig erfaring og ikke mindst menneskelig indsigt. Indsigt i hvordan jeg gerne vil have det og hvordan jeg ikke vil have det. I gennem årene har jeg oplevet både chefer og kollegaer som var uhøflige i deres være måde. Så er der noget jeg fortyder, så er det at jeg ikke har handlet straks når jeg befandt mig i en situation som ikke levede op til mine værdier. Jeg har fortrudt jeg ikke sagde fra tidligere. Jeg har haft chefer jeg refererede til, som manglede total følelsesmæssig intelligens. Det gjorde det ubehageligt at være i for mig og kollegaer, hvilket resulterede i dårligt klima og resultater. Medarbejder flugt var blot en af følgerne. Men heldigvis har jeg været heldig at tiltrække flest chefer som jeg i dag kan se tilbage på, som værende helt igennem fantastiske. De havde den følelsesmæssige intelligens, der gjorde alle trivedes og hvor tingene dermed udviklede sig positivt i alle forhold. Det udviklede mig selv som menneske, og derfor fortryder jeg ikke de valg af stillinger som jeg gjorde mig fortjent til. Hvad med dig selv? Hvordan vil du beskrive dit arbejdsliv indtil nu, og hvilken karakter vil du give det?

For mit eget vedkommende, så vil det få et klart 10 tal. At det ikke er 12, skyldes det faktum, at der har været korte perioder, hvor tingene ikke helt levede op til mine kerne værdier. Når kollegaer eller chefer ikke udviser tillid og respekt, så kan det til tider være svært at handle. Men hvad med dig? Giver du dig selv topkarakter?

Det som vi alle skal huske på det er, at vi kan ikke spole tiden tilbage og ændre på det der er sket. Vi kan til gengæld kigge fremad, og så finde det spor som føre os videre. Det er ikke sikkert det er en fortsættelse af det spor vi var på, men trods alt et spor vi gerne vi køre ud ad. Det nytter ikke noget at fortryde. Det er for sent, men du kan lære af dine erfaringer, og bygge noget nyt op som giver glæde. Som Senior Hjerne, så har vi, som jeg har sagt før, rigtig meget erfaring at tilbyde virksomhederne, at det er op til begge parter at se på den gevinst det vil være at ansætte en Senior Hjerne.

Kommentarer

Populære opslag